Tirslundstenen (Tislund Stenen) ligger frit tilgængelig i en lund i Tirslund Plantage. Den er en rigtig klatresten med en omkreds på 16 meter og et stort hak i toppen, som den fik i 1792, da den lokale præst forsøgte at sprænge den.
Tirslundstenen består af gnejsgranit med aflange rødbrune kalifeldspatkrystaller, der er tydeligt ensrettede. Krystallerne er typisk 5-6 cm lange og 1-2 cm brede og ofte med karlsbadtvillinger. Herimellem findes kvarts og lys plagioklas. De sorte mineraler er sandsynligvis hornblende.
Tirslundstenen ligger på Holsted bakkeø mellem Holsted og Brørup i det randmorænelandskab, som Tirslund Bjerge tilhører. Tirslundstenen har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i knap 75.000 år. Den så altså dagens lys igen efter rejsen indkapslet i indlandsisen for 75.000 år siden. Eksponeringstiden antyder, at Tirslundstenen er bragt til Tirslund under sidste istid i Mellem Weichsel. Ristinge Isstrømmen nåede for 55-50.000 år før nu omkring 25 km længere mod vest end Hovedfremstødet, der stod ved Hovedstilstandslinjen for 23-21.000 år siden. Områdets marksten har overvejende baltisk og muligvis svensk oprindelse. At Tirslundstenen kommer fra østersøegnene er ikke usandsynligt.
Tirslundstenen har fået et hak i toppen. Det skete i 1792, da den lokale præst forsøgte at sprænge den. Ødelæggelserne blev stoppet, og stumperne ligger ved foden af stenen. En fugl findes hugget ind på toppen af stenen.
Tirslundstenen har fået et hak i toppen, efter en præst i 1792 forsøgte at sprænge den Guldslæde, trolde og guder Til Tirslundstenen og Hamborggårdstenen knytter sig det sagn, at Harald Blåtand forsøgte at få kæmpestenen slæbt til Jelling på en jern- eller guldslæde. Slæden skulle være der endnu, for det er ikke lykkedes nogen at grave den fri.
Om Tirslundstenen fortælles flere troldesagn. En trold skulle have kastet den mod Føvling Kirke i misundelse over, at han – trolden – ikke havde noget kirketårn på sin egen kirke. En anden trold skulle have kastet stenen mod Brørup Kirke. Tirslund leder tanken hen på krigsguden Tyr, der sikkert er blevet tilbedt i skovlunden.